Det Søde Liv er flyttet til Aromaland.dk! Se produkterne her

Skumfidus med pistacienødder

oprettet d. under Skumfiduser

Ingredienser:

  • 2,5 dl sukker
  • 2 dl druesukker
  • 1 dl glukosepulver
  • 1,5 dl koldt vand
  • 20 g æggehvidepulver
  • 1 dl 40 grader varmt vand
  • 5 spsk. gelatine i 1 dl kogende vand
  • 1 vaniljestang
  • 50 g usaltede grønne pistacienødder
  • 1 dl hvedestivelse til drys
  • Evt. chokolade

 

Fremgangsmåde:

  1. Sukker og vand røres sammen i en gryde, som sættes over blusset og koger indtil massen har nået 130 grader.
  2. Tag gryden af varmen, og når temperaturen er faldet til 110 grader, laves gelatineblandingen (5 spsk. gelatine opløst i kogende vand).
  3. Nu piskes æggehvidepulver og vand sammen indtil det er stift og du kan vende skålen på hovedet uden at skummet falder ud.
  4. Hæld så sukkermassen i æggehviderne i en tynd stråle samtidig med at du pisker.
  5. Derefter tilsættes det opløste gelatine og der røres godt rundt.
  6. Sæt skålen i noget kold vand og pisk et par minutter endnu. Tilsæt evt. smagsstoffer.
  7. Fortsæt piskningen endnu 8 – 10 minutter, indtil massen sætter sig fast på piskerisene.
  8. Kom de hakkede pistacienødder i og rør rundt.
  9. Hæld massen ud på et stykke bagepapir drysset med hvedestivelse i et jævnt lag. Hæld også noget hvedestivelse ovenpå massen. Lad det stå en times tid og afkøle.
  10. Nu kan du klippe med en olieret saks, eller stikke figurer ud med forme, som er dyppet i olie. Har du lyst, er disse skumfidusser meget velegnet til at dyppe i chokolade. Ellers rul stykkerne i hvedestivelse, så de ikke klæber til hinanden og opbevar dem i en lufttæt beholder.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Trustpilot